Tuesday 21 September 2010

FREUDIANSK HOUSE WARMING


Iv og co holdt house warming i lørdags, med det psykoanalytiske tema, der kunne tolkes som en opfordring til at trække i sit mest pinlige out-fit, som man selv æææælsker. Jeg ved ikke hvor selv-udleverende jeg var, så nær det oplagte "naughty-nurse"-/"jeg-er-pisse-glad-for-opmærksomhed-og-ville-skøjte-nøgen-rundt-på-Kongens-Nytorv-hver-dag-til-hver-en-årstid"- kostume. Dog, uden stetoskops/pisk-accessorie, men en kurv med pærer og en flaske mælk til min bedstemor. Egentlig, tænkte jeg mere over hvad jeg gerne vil: gå i forklæde hele tiden, være lidt mere krølhåret tak, besøge min mormor, altid have en madpakke med og jages og redes i et væk - Actionhygge, baby!
Kjolen er i tyndt, vævet bomuld, tulle og strækbart kjole-tulle, der holder pufærmerne oppe! "Hætten" er i regntæt nylon, shoppet på Kolding Designskole, engang jeg besøgte Sabine. Begge dele home made. Forklædet er købt i Mellemamerica, efter mange dages sukken efter de infødte damer på markedet, i deres multifunktionelle, konfirmations-inspirerede forklæder havde de ALT. Foruden, utroligt mange flæser, blonder og sløjfer, har det indtil flere lynlåse, lommer og lag.
Posted by Picasa